Text/HTML

Udsætning af ål i Esrum sø


Ålen er, af flere årsager,  i tilbagegang, så derfor bliver der hvert år, på vegne af DTU Aqua, sat ål ud i en række søer i Danmark. I Esrum Sø har Esrum Å Laug i en årrække stået for udsætningen. I år foregik det torsdag d. 10. august. Holdet, som også talte et par juniorer, mødtes ved Sørup havn, hvor ålene blev leveret. 35.000 stk, pænt fordelt i 18 flamingokasser, som var belagt med passende mængder is, vejret taget i betragtning. Vi tog ud i 3 af Fiskeringens både og sejlede langs bredden af søen, mens vi efterhånden slap ålene ud i mindre portioner. Håbet er, at de søger ly for skarven i sivene langs bredden, og vokser sig så store, at de med tiden tage rejsen til Sargassohavet, hvor formeringen sker under endnu ikke helt opklarede omstændigheder. Nåh ja, - nogle af dem bliver jo nok fanget inden, og ender som et velsmagende måltid for en lystfisker og dennes familie.

Jan John Most
Esrum Å Laug


Fiskeringens sekretariat: E-mail: fr@fiskeringen.dk Telefon: +45 7025 9966

Fiskeringens hjemmeside benytter Cookies til at huske dine indstillinger og statistik.