Båd nr. 34-1, en Crescent 465


Kulhuse Havn


Sæson
Hele året ved isfrit.


Fiskeriet
I Kulhuserenden kan der fanges store mængder af hornfisk i sæsonen, desuden er der altid chance for en ørred eller to! Brug blanke blink over 2-5 meter vand i foråret. Fiskeriet efter de flade kan være formidabelt.
Husk at: hvis du troller ind i Roskilde Fjord og i Isefjorden syd for linien Kongsøre Næbbe/Kyndbyværket, er du i det særlige område = 2 stænger pr. mand og max. 4 stænger på båden, samt kun downriggere, ikke dipsyer.


Adresse (nærmeste)
Kulhusvej 212, 3630 Jægerspris.


Parkering
Benyt grusparkeringen.


Bådens placering
Båden ligger inderst i havnen ved plads nr. 79 ved den vestlige mole.


Båden
Båd nr. 34-1 er en hvid Crescent 465 med vindspejl.
Den er indrettet med 4 stk. Attwood/Roberts stangholderbeslag og 2 Easi-troll downriggerbeslag.


Motorbeskrivelse
Båden er påmonteret en 20 hk. 4-takters motor til almindelig blyfri benzin 95 oktan.
En 12 liters benzintank er placeret i et aflåst rum i båden. Forvent at motoren forbruger ca. 4 liter pr. time, så tag nok benzin med hjemmefra.
Benzinslangen må ikke tages af, hverken på motor eller tank, og den skal være på, når der påfyldes benzin.


Motorbetjening
Se længere nede på siden.


Grejkasse
Der er ingen grejkasse på havnen til denne båd.
Årer, anker og øse ligger i båden.


Sikkerhedsudstyr - vigtigt!
Husk at medbringe eget sikkerhedsudstyr: redningsvest, fløjte, opladt mobiltelefon. Det er DIT ansvar!
Vær særlig opmærksom på, at der er et anker i båden. I tilfælde af motorstop eller lignende er det livsvigtigt at kunne kaste anker og vente på hjælp!


Mobiltelefon
Husk at oplade din mobiltelefon, inden du tager ud. Medbring gerne en powerbank, da batteritid er en vigtig faktor i en nødsituation.
Køb en vandtæt pose til mobiltelefonen, da den er meget følsom overfor vand og fugt.


Redningsvest
Husk redningsvest til alle ombord.
Det er lovpligtigt at medbringe redningsveste til det antal personer, der er om bord. Vestene, der skal være CE-godkendte, skal passe til de ombordværende (børneveste til børn osv.).


Nødsignaler
Hvis du har, bør du medbringe nødraketter og en kraftig lygte.


Planlæg din tur
Tjek vejrudsigten for vind og strøm for hele turens varighed.
Brug f.eks. "Sejl Sikkert" appen eller DMI´s farvandsudsigt og tag det tage det rette tøj med ud fra udsigten.
Tag mad og drikke med.
Hold god afstand til områder med lav vanddybde, stenrev, moler m.m. Brug f.eks. appen "Krak til søs".


Søkort
Ved brug af søkort, brug "Sundet - nordlige del", eller medbring elektronisk søkort.


Efter turen
Vær opmærksom på korrekt fortøjning efter turen. Vær omhyggelig med rengøring, da der nemt samler sig skæl.


Fiskeringen er tilmeldt Dansk Søredningsselskab
For assistance ring: 27 60 11 03
Ved livsfare ring: 112


Dansk Søredningsselskab har til formål at assistere bådejere, der har behov for hjælp i ikke-livstruende situationer.
Det kan f.eks. dreje sig om grundstødninger, motorstop, havari eller anden behov for hjælp i ikke-livstruende situationer, hvor man så bugseres til nærmeste danske havn.
Mærkat med de nødvendige oplysninger er opklæbet i båden
.

Får du brug for assistance så oplys om:

  • bådens position
  • nødsituationens art
  • antal personer ombord
  • kendetegn ved båden
  • hjælpen du har brug for

Fejl og mangler
Opdager du fejl eller mangler på faciliteten, så husk at indberette disse til en af nedennævnte:


Facilitets-ansvarlig
Hornsherred Fiskeklub
Jes Hansen
Send mail
+45 26 36 46 52

Bådpasser
Kulhuse Havn
Bjarne Jensen
Send mail
+45 61 60 38 39

Vigtigt vedr. motorbetjeningen (20 HK)


Benzintanken
Tanken skal være fuld, når du ankommer. Den må aldrig sejles tom for benzin og skal være fuld igen, når du afleverer båden.
Medbring derfor en fyldt 10 liters benzindunk til påfyldning af den mængde benzin, du har forbrugt på turen.


Benzinslangen
Slangen må ikke tages af! Hverken på motor eller tank, og den skal være på, når der påfyldes benzin.


Vigtigt vedr. benzinen i motorerne
Du skal være meget opmærksom på kun at medbringe og efterfylde tanken med FRISK BENZIN, da benzin der f.eks. har stået i en dunk vinteren over danner kondensvand.
Kommer du gammel benzin med kondensvand i tanken til motoren vil det forhindre motoren i at holde sig kørende.
Det medfører, at motoren skal til service og det er en både bekostelig og tidskrævende affære for Fiskeringen og betyder samtidigt, at faciliteten må lukkes i en periode.
Sidst men ikke mindst er det et sikkerhedsspørgsmål for brugeren af båden.


Egenkontrol af motorens propel
Motoren skal være vippet op, når du ankommer til båden. Inden du vipper motoren ned, skal du huske at se efter, om propellen er uskadt og klar til brug.
Det sker desværre for tit, at propellen på Fiskeringens motorer beskadiges efter påsejling af f.eks. sten eller havbund.
Er der skader, så tag et foto med din mobiltelefon og husk at gemme det til dokumentation.


Motoren vippes ned
Motoren skal altid være vippet op, når båden ligger i havn. Start derfor med at vippe motoren ned.
Der er en grå knap på undersiden af motoren. Den bruges, når motoren skal vippes. Se vejledning på motoren.
Der er en rød knap foran på motoren. Den skubbes til siden for at bestemme, hvor stram motoren er at dreje.


Montér sikkerhedssnoren
Montér sikkerhedssnoren med clipsen (ligger i stuverum på båden) på motorens stopknap og sæt snoren fast i dit tøj.
Så stopper motoren, hvis du falder i vandet, og båden sejler ikke væk fra dig.


Start af motoren
Åben luftskruen på tankdækslet.
Pump 3 gange med gummibolden og sæt gashåndtaget på start (giv ikke gas!).
Træk herefter i startsnoren og motoren starter. NB! Der er ingen choker!
Lad den gå i tomgang et par minutter. Se efter om kølestrålen er ok.


Stop af motor
Motoren stoppes ved at trykke på stopknappen.


Motoren skal vippes op efter brug
Der er en grå knap på undersiden af motoren. Den bruges, når motoren skal vippes. Se vejledning på motoren.


Vigtigt! Rød lampe
Hvis den røde lampe på motoren lyser konstant skal motoren stoppes omgående og der må ikke sejles videre!
Kast anker og kontakt herefter Dansk Søredningsselskab for at blive bugseret i havn igen.
Hvis den røde lampe på motoren blinker, kan der sejles videre. Men Facilitschefen skal kontaktes, da det er tid for service.

Nyttig app - Sejl sikkert

Hav altid viden om vind- og strømforhold samt sikkerhedsinformationer og søvejsregler lige ved hånden.
Nyttig app - Krak til søs


App Store     Google Play

App med mange funktioner, såsom søkort, sporingsplotter, AIS, interessepunkter og ruter.

Nyttig app og link - DMI




Danmarks Meterologiske Institut
Få din lokale vejrudsigt og bliv klogere på vejr og varsler.