Kim Holm Boesen
Fisketur.dk / Værløse Fiskeklub
Donse Dam
Båd nr. 8-1, Crescent 444
Mandag den 1. maj 2023
Det var en kold og blæsende 1. maj morgen, da duoen mødtes på p-pladsen ved Tokkekøb Hegn
Spændingen var i top - er nøkkerosene mon oppe i vandoverfladen? kan vi finde læ? kommer solen frem? er de i hugget? hvad mon der virker i år?
Jo, en Esox Lucius premiere i Donse Dam giver altid forventningens glæde.
Fremme ved søen kunne det konstateres, at vi ikke havde stået tidligst op - de andre både havde allerede haft hhv. 11 og to gedder oppe at vende i båden.
Så var det bare at kommer til søs - vi startede med at dørge med woblere og kort tid efter slog den nye ABU Hi-Lo til, så Kris kunne lande årets første ½-kilo gedde. Bare 5 minutter senere var den gal igen på Hi-Lo'en, denne gang en fisk på ca. 1 kilo.
Han nåede lige en på 1,95 kilo, før jeg fik min første 2023-gedde på en r/h Yuzi-wobler. Det meste aktion foregik rundt om den landfaste holm.
Efter jeg fik endnu et par smågedder, slog Kris til med fisk i klassen 2,1 og 2,55 kilo. Jo Firetiger wobleren var hot!
Dér var den!
Så var det frokost tid - de andre både havde hhv. 20 og 4 fisk. Efter frokost blev det lidt stille, indtil vi nåede Kaninholmen - "Nogen" havde indhaleret min r/h Yuzi-wobler, og her var ikke tale om de sædvanlige rusken med hovedet, men tunge udløb ind i nøkkeroserne.
Den fight blev nydt meget ;-), hvorefter Kris landede en fin gedde på 5 kilo. Det var faktisk ny PR for mig på Donse Dam - den forrige var en november gedde på 4,2 kilo og ligger tilbage i slut-halvfemserne.
Kim med nu PR i Donse
Resten af dagen gav endnu et par gedder på over to kilo, samt et par små, så vi endte på 12 stk. i båden, alle ved dørgning. Kastefiskeriet fik vi ikke hul på, her blev det kun ved hug. De to andre både fik hhv. 31 og 8 gedder.
Mvh. Kim Holm Boesen