Det giver jo ikke rigtigt mening at være FISKERINGENs ”Ferskvands-Inspektør”, hvis man aldrig får tid til at fiske, fordi der altid er en uendelig mængde opgaver som burde løses inden man kan komme på vandet.

Men så tog jeg mig sammen og sagde ”PYT”, for vejrmeldingen var lovende, og mine stænger lå og klaprede på hylden, og ville gerne luftes, - og så ku jeg jo altid kalde turen for et TEST-FISKERI.

Startede med at teste agnfisk-fiskeriet i Sørup Havn, og det gik fint. I tredje træk med sænkenettet fik jeg en guld-aborre. De er ikke sjældne, men de er heller ikke almindelige, og de er selvfølgelig sjovere når de er meget større. Men det vigtigste og mest efterspurgte er - hvor kan der fanges agn? Og det kan der så i Sørup Havn! Flueben!

Så startede jeg benzinmotoren som minsandten fik liv efter tre FØLTE hiv i snoren. Flueben! FISKERINGEN har mest gamle motorer, så i løbet af turen var der da perioder hvor den knurrede lidt, og ikke flyttede så meget vand, men frem kom vi da, også i bakgear. Flueben!

Jeg modtager jo medlemmernes fejlmeldinger, og jeg må indrømme, at det godt kan påvirke min tillid til vores motorer. Derfor medbringer jeg gerne en EL-motor … for hvis nu noget skulle gå galt. Men det har jeg endnu ikke været ude for, så man skal nok bare TRO PÅ DET!

---

---

Så sejlede jeg op til Løjtnanten, god klassisk plads, jeg sejlede rundt, og lå for anker, og konstaterede at ankertovet var langt nok, og ankeret kunne holde båden. Flueben!

Så var der fiskeriet: Lutter meget små aborrer som til gengæld bed livligt på jigs og gummi ophængere.

Jeg flyttede lidt længere nordpå til nogle knolde hvor loddet meldte fisk. Søsatte nogle agnfisk og det virkede bedre end gummiet. Der kom en håndfuld pæne aborrer ombord, ingen over kiloet, men tæt på, og de sloges bravt i det lune vand.

Jeg troede hver gang at NU var der en kæmpe på krogen. Men man kan altså ikke forlange at finde melodien på en enkelt tur, så jeg var da OK-godt tilfreds med resultatet. Flueben til fiskeriet!

Alle fisk blev genudsat, men da jeg kom hjem og skulle prale med dagens bedrifter, blev fru Nielsen meget spids over at jeg havde smidt god mad væk. Jeg må snart afsted igen.

KNÆK OG BRÆK fra FISKERINGENS ferskvandsinspektør, Lars Henning Nielsen

I sidste uges test fik jeg ikke det hele med, så jeg måtte lave en ny tur. Nu for at tjekke GEDDERNE ud!

Selvom vejrmeldingen var fin, så skal man altid huske, at hvis det blæser lidt i Farum så blæser det meget på Esrum, så efter at have rullet rundt i alt for høje bølger i en times tid, måtte jeg gå til plan B, og søge over i læ i Gribskov siden.

Jeg skulle imidlertid ikke lede længe, førend der dukkede fisk op på loddet, og så sejlede jeg rundt i området i en times tid og fik først en 5,5 kilos gedde og derefter en fin 7,9 kilos! Det var en kort, kraftig, storhovedet fisk, som gjorde et vældigt væsen af sig.

Da den endelig lå i nettet udenfor båden, fortsatte den bare med at mase løs. Og minsandten om ikke den fandt et lille hul, som den borede hovedet igennem, og pludselig lå den med hele overkroppen på vej ud af nettet. Jeg nåede lige at få den proppet tilbage og hevet ombord. Målt, vejet, fotograferet og ud i suppen igen; Flueben ved gedderne !

Ganske vist var det et gammelt net, og ganske vist var det repareret adskillige gange, men at det også var pil-mørt, kom bag på mig. Nu kan jeg så gå og glæde mig til at komme i en grejbutik og foretage det helt nødvendige indkøb af et nyt, moderne, gummibelagt og rummeligt net.

KNÆK OG BRÆK fra FISKERINGENS ferskvandsinspektør, Lars Henning Nielsen