Konkurrence


4. kvartal 2024



Kvartalets udtrukne vinder


Asghar Sharbati
Fiskeklubben Fisk


Søndersø
Båd 6-4, Crescent 444


Gedde fra Søndersø 19-10-2024


Asghar med fin gedde fra Søndersø


Bent Hytholm
Fiskeklubben Fisk


Furesøen
Båd nr. 9-2, Smartliner 170


Flot sandart fra Furesøen 06-11-2024

Hej Fiskeringen

Onsdag den 6. november 2024 var jeg sammen med min søn Henrik Hytholm Jensen i Furesøen.

Vi er begge medlemmer af klubben "Fisk" og Henrik havde booket Fiskeringens båd i Holte.

Da vi landede i Holte fik vi problemer med adgangen til Holte Sejlklub, idet der var opsat en elektrisk bom og nøgleboksen var fjernet.

Vi læste på Fiskeringens hjemmeside, at vi skulle bruge en bestemt kode, men det viste sig, at denne ikke virkede, så gode råd var dyre.

Vi ringede til flere personer fra Fiskeringen og Holte Sejlklub, men ingen var i stand til at hjælpe os i første omgang. Ved et tilfælde fik Henrik påvirket en fotocelle på bagsiden af bommen og pludselig gik den op og vi kunne køre ned til Sejlklubben, hvor vi læssede grejet af.

Vi talte med en tilfældig mand fra Sejlklubben, der fortalte, at den kode, der stod på hjemmesiden ikke virkede, idet alle medlemmerne i Sejlklubben havde fået deres egen personlige kode.

Jeg ville ikke køre bilen op på parkeringspladsen, idet jeg risikerede, at jeg ikke kunne komme ind, når vi skulle hjem.

Aftalen blev med manden fra Sejlklubben at det var ok, at bilen blev holdende ved klubben, idet der formentligt ikke var nogen til stede resten af aftenen.

Talte efterfølgende med Morten Elkjær Søndergaard om problemet med bommen, hvilket han ville forsøge at tage sig af.

UPDATE: den nye kode er 5181.

Og nu til selve fiskeriet.

Vi søgte efter rovfisk på loddet i et par timer og havde kun et par enkelte nysgerrige gedder, der nappede forsigtigt til jiggen uden at blive kroget.

Henrik fangede senere en gedde på ca. 3 kilo, der blev genudsat.

Det blev nu min tur til at sidde med vertikalstangen og ca. 1/2 time senere fik vi øje på en fisk, der ude over det dybe svømmede på ca. 12 m.


Bent med flot, flot Furesø-sandart


Jeg sænkede jiggen, men i første omgang var fisken ikke interesseret. Et nyt dyp og denne gang viste den interesse og svømmede op efter jiggen.

Et kraftigt ryk i stangen og fisken var kroget. Vi troede at der var tale om en gedde i fin størrelse, men da fisken dukkede op i pandelygternes skær kunne vi se, at der var tale om en stor flot sandart.

Efter en kort fotosession, måling og vejning blev fisken forsigtig genudsat og svømmede nedad i det mørke vand.

Sandarten vejede 6,4 kilo og var 86 cm lang. Ny Personlig rekord for sandart.

Vi sluttede fiskeriet en times tid efter fangsten af sandarten, idet rovfiskene var forsvundet som lynet fra en klar himmel.

Med venlig hilsen
Bent Hytholm

Bob Anders
Farum Lystfiskerforening


Esrum Sø
Båd nr. 1-2, Fiskeringsjolle


Esrum Sø 06-11-2024

Hej Fiskeringen

Dagens fangst på Esrum Sø … 😃 


En glad Bob


Høflig hils
Bob Anders

Asghar Sharbati
Fiskeklubben Fisk


Esrum Å
Zone 2


Ørred fra Esrum Å 27-10-2024


Asghar med flot ørred fra Esrum Å


Anders Noro
Fiskeklubben Fisk


Donse Dam
Båd 8-3, Linder 440


Donse Dam 25-10-2024

Hej Fiskeringen

En stille overskyet dag med små gedder i båden & store fluer i vandet.


Anders med fluefanget gedde
Det lykkedes aldrig rigtigt at finde den helt store madamme i dag, men mon ikke hun kigger forbi snart?

Mvh.
Anders Noro

Peter Platen
Farum Lystfiskerforening


Bure Sø
Båd nr. 4-1, Fiskeringsjolle


Buresø 20-10-2024

Hej Fiskeringen

Fik lige en fin aborre på Buresø i dag.


Peter med fin, fin aborre


1,350 kilo 👌 


Knæk og bræk
Peter Platen

Jens Lander-Olsen
Værløse Fiskeklub


Esrum Sø
Båd 1-1, Smartliner 170


Gedde fra Esrum Sø 19-10-2024

Hej Fiskeringen

Lørdag den 19. oktober 2024 fangede jeg denne fine gedde i Esrum Sø.



Jens med gedde fra Esrum Sø


Mvh. 
Jens Lander-Olsen

Tonny Soltau
Fiskeklubben Fisk


Rungsted Havn
Båd 32-1, Poca 475


Øresund 05-10-2024

I kølvandet på nyhederne om massivt iltsvind i Kattegat, er det trods alt opmuntrende at Øresund fortsat leverer gode naturoplevelser og fisk på krogen.

Den smukke oktoberlørdag bød på rolige vinde og gjorde det muligt at tage en lille tur i FR-jollen fra Rungsted mod Hven.

I løbet af dagen var der masser af sild, hvillinger og små makreller, der bed på, mens jeg lå på Norvestrevet.

Hen under aften kom på de flade på finnerne, inde på 5-6 meter vand og inden jeg løb tør for sandorm, havde jeg fået en god del isinger, skrubber og rødspætter.

Det er dog tankevækkende at der stadig er foruroligende få torsk i sundet og at fladfiskene er mindre end tidligere.

Jeg genudsatte størstedelen af mine fladfisk, der var for små til at være spiseegnede.


Foto-collage fra Tonny


Jeg kan ikke lade være med at tænke på om Øresunds fladfiskebestand overhovedet bære det ret omfattende garnfiskeri, der fortsat drives i Øresund og i særdeleshed ned langs Lous Flak?

Øresund kunne i mine øjne, igen blive et topspot for rekreativt fiskeri, hvis fladfiskene fik ro til at vokse sig større, i et farvand der stort set aldrig rammes af alvorligt iltsvind.

Sidst men ikke mindst. Kan vi ikke hjælpe med at tømme jollerne for tomme øldåser, fylde tanken og gøre båden ren, når vi forlader dem. Det kræver kun 2 minuntter.
Mvh. 
Tonny Soltau