Konkurrence


2. kvartal 2024



Kvartalets udtrukne vinder


Michael Kristensen
Værløse Fiskeklub


Esrum Sø
Båd 1-1, Smartliner 170


Esrum Sø 05-06-2024

Fisk fanget på Esrum sø - på fars dag :-)


Fin gedde til Michael

Mvh.
Michael Kristensen

Morten Rygaard Heede
Egedal Fiskeklub


Jyllinge Nordhavn
Båd 42-1, Poca 475


Makrel til Balder 25-06-2024

Tirsdag den 25. juni 2024 var Balder med mor og far ude at fiske.
Balder Heede fangede sin ALLER-første makrel og nøj den var hurtig.
Heldigvis stod far og hjalp.


Stor begejstring i båden!

Fanget fra Fiskeringens nyeste tilføjelse, båden i Jyllinge Nordhavn.
Vi glæder os til flere ture fra faciliteten i Jyllinge.

Mvh.
Balder, Helene og Morten

Martin Aabo
Farum Lystfiskerforening


Furesøen - Holte Yachtklub
Båd 9-2, Smartliner 170


Gedde ud af ingenting 22-06-2024

Hej Fiskeringen

Vi var ude fra Furesø-Holte Yachtklub lørdag den 22. juni 2024 og fik denne fine gedde.

Den dukkede op ud af ingenting, og begynde at bide efter et af vores flåd med orm, i overfladen.

Vi kastede så en softtail skalleimitation til den, og den slugte den med det samme.


Stor begejstring i båden!

Fin oplevelse for ungerne, som var noget imponeret over størrelse på både fisk og tænder :-)

Fisken svømmer videre i søen.
Mvh.
Martin Aabo

Peter Platen
Farum Lystfiskerforening


 Farum Sø / Furesøen
Båd 7-5, Rudkøbingjolle


Morgentur på Furesøen 20-05-2024

Hej Fiskeringen

Så blev det til en lille morgentur på Furesøen.

Sejlede en tur igennem kanalen til Furesøen, fordi jeg ville prøve vandet omkring Furesøbad, hvor jeg l
agde mig på 5 meter vand ude foran badebroerne.

Jeg nåede ikke at få agn på alle mine stænger, inden knarren gik af!

Nåh jah en hurtig lille fisk, der lige skal forstyrre, inden fiskeriet sådan rigtig går i gang går vel nok, tænkte jeg.


Peter med tidlig morgen-gedde


Nææh det endte med at blive turens største fisk på 7,5 kilo - så jeg fik travlt med at samle det store net for at kunne lande fisken sikkert!

Efter en dejlig fight og mange udløb fik jeg endelig landet gedden og taget et fint billede.

Resten af turen gav fire mindre gedder på en 2-3 kilo.

Maj måned kaster godt nok fine gedder af sig i år.

Knæk og bræk derude
Peter Platen

Michael Kristensen
Værløse Fiskeklub


Kulhuse Havn
Båd 34-1, Crescent 465


God frokost-spise 19-05-2024

En fin skrubbe, der blev til en god frokost. Fanget fra Kulhuse. 


Så er der til frokosten

Mvh.
Michael Kristensen

Peter Platen
Farum Lystfiskerforening


Buresø
Båd 4-1, Rudkøbingjolle


Buresø 13-05-2024

Hej Fiskeringen

Så blev det endelig tid til årets 2-dags fiskeferie!

Fredag blev det til en sen morgentur, fordi der lige skulle fanges skaller først. Det blev til 3 gedder i båden med den største på ca. 3 kilo.

Der var næsten ingen vind på søen så kunne let padle rundt hvor jeg ville, men måtte ud over 10 meter vand for at finde fiskene. 


Mandag den 13. maj 2024 besluttede jeg skulle bruges på Buresø, som sidste år på samme tid gav en fin gedde på 5,3 kilo.


Peter med fin maj-gedde


Hvis man ikke har prøvet en tur på Buresø, så går man virkelig gået glip af noget.
Jeg mødte kun en kajak, da jeg var ude, så man har hele søen for sig selv.

Solen bagte ned allerede fra starten og kun en let brise løb hen over søen.

Igen i år måtte jeg fiske helt tæt på land for at finde fiskene. Efter en lidt svær start med 2 mindre fisk efter et par timers fiskeri, fandt jeg endelig fiskene.

Den 3 fisk var lige dén fisk, jeg har gået og manglet de sidste par år, da det har været lidt tyndt med de større gedder.

Den bed på fire meter vand og da den endelig kom op i båden, efter en fin fight, landede vægten på 6,1 kilo. Fin og sund maj-gedde.


Inden for de næste 100 meter vand blev det til yderligere 2 fisk og 3 hug.


2 gedder fra premieren på Farum Sø

Alt i alt 6 gedder på dagen, som desværre blev afbrudt af for meget vind, så jeg måtte sejle hjem.

I får også lige et bonusbillede fra geddepremieren på Farum Sø den 4. maj 2024 med to fisk i båden på samme tid.
Venlig hilsen
Peter Platen

Kornel Lipinski
Farum Lystfiskerforening


Furesø - Holte Yachtklub
Båd 9,1, Smartliner 170


Furesøen 04-05-2024

Hej Fiskeringen

Denne dag i maj gav mig flere forskellige arter!


Kornel med rigtig fin brasen



Og en flot suder



Og med en fin gedde


Med venlig hilsen
Kornel Lipinski


Mads Bruun
De Blå Blink


Søndersø
Båd 6-1, Crescent 470


Søndersø 03-05-2024

Hej Fiskeringen

Fredag den 3. maj 2024 var jeg en tur på Søndersø.

Fiskeriet var ikke nemt denne dag. Til gengæld var dagens enest fisk en fin én af slagsen!



Mads med fin gedde


En gedde på 101 cm og 6,515 kilo.

Fanget på en Westin Bullteez blandt en masse små byttefisk. Eneste fisk der blev fanget hele dagen.


Venlig hilsen
Mads Bruun


Morten Søndergaard
Farum Lystfiskerforening


Donse Dam
Båd 8-3, Linder 440


Donse Dam 02-05-2024

Hej Fiskeringen

Jeg starter altid geddesæsonen fra Fiskeringens både i Store Donse Dam, hvor der er næsten garanti for fangst!


Skønnere skovsø findes næppe


Denne tur var ingen undtagelse, selv om gedderne var noget tilbageholdende. Der skulle med andre ord kæmpes lidt ekstra for det.


Morten med sin første gedde for året

Gedderne blev taget på små jerks og geddefluer fisket efter et bombardaflåd.
Dét er noget, der virker her i starten af sæsonen!

Stram Line
Morten Søndergaard

Bob Anders
Farum Lystfiskerforening


Donse Dam
Båd 4-1, Crescent 444


Donse Dam 02-05-2024

Hej Fiskeringen

Jeg var heldig at få plads på Donse Dam den 2. maj 2024.
 
Og endnu mere heldig at der også var plads til min bedre halvdel Ann, som plejer at fange flere fisk end mig. Men ikke denne gang!

Det blev 4-0 til mig :-)


En meget glad Bob


Vi så også 4 snoge ... 3 der svømmede forbi og 1 der pludselig kom frem i båden! Ann fik et chok...

Høflig hils
Bob Anders

Kim Lundager
De Blå Blink


Furesø - Holte Yachtklub
Båd 9-2, Smartliner 170


Furesøen 01-05-2024

Vores faste gedde-premieretur, min gode fiskemakker Asger Jensen og jeg, startede fint ud fra Holte Sejlklub.

Vi havde monteret 4 stænger med gummi-fisk i diverse størrelser, størst på 447 gram i aborrefarver.

Dén blev indhaleret ca. kl. 0948 og efter en kort fight, som jeg først antog var et bundhug, som meget besværligt kom med ind til båden, gav bunden pludselig og ville ud igen... Fast fisk!


Kim med fin Furesø-gedde


Jeg havde en fornemmelse om en fornuftig størrelse, da det var stangen med den største af mine gummifisk på 447 gram, som den havde hugget på.

Vel landet i nettet og opmålt til 86 cm fangstmåtten og efter behørig foto-dokumentation blev denne fine fisk nænsomt genudsat med beskeden om at komme igen næste år.


87 cm gedde

Det var desværre også det eneste hug vi havde på hele formiddagen.
Med venlig hilsen
Kim Lundager

Kim Holm Boesen
Fisketur / Værløse Fiskeklub


Rungsted / Øresund
Båd 33-2, Crescent 465


Øresund 14-04-2024

En tur i Øresund midt april måned 2024.
Gæst Felix. 


Felix med fin hornfisk



Og en fin skrubbe
Med venlig hilsen
Kim Holm Boesen