Motorbetjening (læs den grundigt!)
Motor vippes ned
Motorerne skal altid vippes op, når bådene ligger i havn, så inden du sejler ud, skal motoren først vippes ned. Det gøres på følgende måde: Løft op i bærehåndtaget, træk derefter i stangen for vippelåsen på venstre side under motoren og sænk motoren langsomt ned. Brug aldrig vold!
Benzin
Vær forsigtig ved påfyldning af benzin, oktan 95, både i havnen og ude på søen. Det er brandfarligt og miljøskadeligt. Husk at tanken altid skal være fuld, såvel før som efter turen.
Start af motor
Motoren kan ikke startes, hvis clipsen ved den røde stopknap mangler. Lad clipsen sidde på. Du skal blot trykke på knappen for at standse motoren. Husk at åbne og lukke luftskruen på tankdækslet, og at åbne og lukke for benzinhanen.
Benzinhanen sidder på undersiden af motoren til højre bagved, og er åben, når den peger bagud - væk fra dig selv.
Startsnoren kan kun trækkes ud, når motoren står i frigear. Træk aldrig startsnoren helt ud.
Ved start af kold motor
Gashåndtaget på start, træk chokerknappen forsigtigt ud, dernæst skubbes chokerknappen gradvist ind, indtil motoren kører jævnt. Motoren skal varme op i 5 minutter, før du sejler ud.
Ved start af varm motor
Ingen choker.
Under sejlads
Gå aldrig op i stævnen, mens motoren kører. Motoren vil komme for langt op og ikke få kølevand. Kontroller kølevandsstrålen! Er der ikke en kølevandsstråle skal motoren stoppes omgående og fejlmeldes. Du vil tydeligt kunne høre, at motorlyden ændrer sig.
Efter turen
Husk at lukke for luftskruen.
Husk at lukke for benzinhanen.
Husk at vippe motoren op.
NB: motoren kan kun vippes op, når den står i fremad-gear.
Husk af fylde den indbyggede benzintank op.