Grejauktioner

Fiskeringen afholder hvert år i marts måned en grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovlyskolen i Holte.
Det er velbesøgte, hyggelige og fornøjelige auktioner, hvor nyt såvel som gammelt grej skifter hænder.
Der er således noget for både samlere og for de, der søger brugsgrej til en billig pris.

Grejauktion 2023


HUSK SIDSTE INDLEVERINGSDAG: TORSDAG DEN 23. FEBRUAR 2023


Onsdag den 1. marts 2023 kl. 1900 afholder Fiskeringen, i samarbejde med Sport Dres, grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler under Skovlyskolen, Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte.

Du kan indlevere dine effekter til Kris i Sport Dres på Frederikssundsvej 50, 2400 København NV i perioden fra mandag den 6. februar 2023 til torsdag den 23. februar 2023, begge dage inklusive.

Du bedes venligst medbringe en liste med navn på de enkelte effekter. Alle er velkomne til at indlevere - også ikke-medlemmer af Fiskeringen.

Vi ønsker kun velfungerende og ordentligt grej, så sorter venligst i sagerne, inden du indlevere dem.

Auktionsudvalget forbeholder sig retten, til at lade ting udgå inden auktionen.

Man har mulighed for at sætte en mindste pris, dog kun på max. 10 % af varerne.

Der vil være en provision på 15% af salget til Fiskeringen, som sælger betaler.

Har du behov for yderlige info så skriv til: kris@fiskeringen.dk

Auktionen er åben for alle.

Budstep minimum 20 kr.

Betalingen under auktionen sker ved MobilePay eller kontanter og foretages ved hvert enkelt køb.

Deltagere ved auktionen skal have et købernummer for at kunne byde. Nummeret udleveres ved indgangen.

Der er gratis adgang og der kan købes øl og vand.

Vel mødt – Fiskeringen og Sport Dres

Fotos og WEB  
Morten Søndergaard  
Formand  
formand@fiskeringen.dk