Nye motorer til ferskvand

26. april 2024 13:42 , af Morten Søndergaard FR administration

Suzuki har her i foråret kørt en kampagne for deres mindre motorer.

Dét medførte straks en udstrakt hånd fra Fiskeringens bestyrelse til foreningernes bestyrelser om donation af en motor til fælleskabet.

Og sørme så!

Fisketur.dk har doneret hele 4 stk. motorer!

Værløse Fiskeklub har doneret 1 motor.

Lystfiskerforeningen Neptun har doneret 1 motor.

Der er tale om 6 hestes motorer. 

Det betyder, at der nu er nye motorer på alle de af Fiskeringens både i ferskvand, hvor det er tilladt at anvende motor.

Det betyder også, at der nu er helt ens motorer i ferskvand, hvilket gør instruktionen til medlemmere nemmere.

1000-tak til de foreninger som har doneret. Uden donationerne var der ikke blevet tilført nye motorer.