50 års jubilæum

4. august 2021 18:08

2020 var det 50 år siden, at Fiskeringen blev dannet. DET skal fejres, og du er inviteret med til en dag i lystfiskeriet tegn hos Simons P&T lørdag den 21. august kl 09:00 til 19:00, indtjekking fra kl. 08:15.

Der bliver både gratis fiskekonkurrence for børn, stor P&T-konkurrence og mulighed for frit fiskeri, amerikansk lotteri samt mulighed for at tilberede sin fangst.

Arrangementet er gratis, man møder bare op. Hvis du vil deltage i den store konkurrence, skal du dog tilmelde dig på linket nederst.

Se mere og tilmeld dig som gæst under <50 års jubilæum> i banneret (deltagerpris for ikke medlemmer 200,00 kr. medlemmer tilmeldes efter log ind for 100,00 kr.).

I 1970 fik en række nordsjællandske- og Københavnske lyst- og sportsfiskerforeninger en rigtig god ide, hvis vi puljer vore både og faciliteter, så kan alle medlemmerne dele vores fiskevande, både, huse, arrangementer og oplevelser sammen, det går det billigere at drive faciliteterne, og der er bliver flere forskellige fiskemuligheder.

Fiskeringen blev en realitet, og selvom der er rendt meget vand i åen siden, er det stadig grundtanken, at medlemmerne i de forskellige klubber har samme adgang til Fiskeringens mange faciliteter, uanset om en klub har 10 eller 500 medlemmer. Klubberne benytter Fiskeringens fælles hjemmeside til medlemsadministration, booking af fiskevande og huse m.v.

Jubilæet er blevet forsinket med et år pga. corona, men nu fejrer Fiskeringen 50 års jubilæet med et arrangement i Simons Put og Take, lørdag den 21. august 2021, der står i lystfiskeriets tegn : Dagkort salg er lukket på dagen, og aftenen inden vil der blive udsat 1.000 kg. Ørreder.

For de yngre (maksimal 13 år) er der gratis børnekonkurrence – Ung og vild med lystfiskeri, hvor du bare møder op og kan fiske en time. Hvis du ikke har grej, udlåner Fiskeringen. De voksne må godt hjælpe. Der er præmie til de to største fisk hver time.

Bagefter er der mulighed for at røge fangsten, hvis du har lyst.

For alle er der mulighed for at deltage i Jubilæums P&T-konkurrencen i ørredsøen

Fiskeringsmedlemmer betaler 100 kr., øvrige 200 kr. Man kan også melde sig ind i Fiskeringen på dagen og deltage gratis i konkurrencen. Husk at tilmelde dig.

Fra kl. 15 til kl. 19 vil der være frit fiskeri for ALLE i ørredsøen, dog maksimalt 150 deltagere. Fiskeringen udlåner gratis grej.

Arrangementet er støttet af Friluftsrådet

Yderligere information: Kim Holm Boesen: 40939966